Måned: december 2018

Kommer Jesus igen i 2019? Ja, hvis det falder sammen med tidens fylde, og tidens fylde kender kun Gud.

 

Ragnarok, dommedag, jordens undergang. Sådanne ord er normalt ikke egnede til at hæve humøret, og de plejer ikke at høre med til vores nytårsønsker. Men Jesus siger: “… når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved …” (Luk 21,28). Han har netop undervist om de forfærdelige tilstande i de sidste tider, og så siger han noget, der kun kan opfattes som positivt. Noget i retning af dette: Kære disciple, I står overfor noget godt. Jordens undergang kan anbefales.

Bliver det i 2019?

Hvem har ikke hørt indvendingen: “Når der er så meget ondt og meningsløst i verden, så kan der ikke findes en almægtig Gud. Og hvis han findes, er han i hvert fald ikke kærlig.” Ordene kan være udtryk for en overfladisk afvisning af Gud, men de kan også skyldes smertelige personlige oplevelser.

Svaret er, at Gud har gjort noget ved det, og han vil gøre noget ved det. I påsken vandt han over ondskaben, og en dag vil han “tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere” (Åb 21,4). Men hvorfor har han ikke for længe siden gjort det til virkelighed? Kan det tænkes, at det vil ske i 2019?

I tidens fylde

Jesus sagde, at tidspunktet for genkomsten kender ingen, ikke engang Sønnen, kun Faderen. Tidspunktet er dybest set ikke et årstal. Det er tidens fylde. Begrebet “tidens fylde” er vi netop blevet mindet om i julen: “Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven, for at han skulle løskøbe dem, der var under loven” (Gal 4,4-5).

Jesus blev menneske i tidens fylde. Tidens fylde er det tidspunkt, hvor Gud ser, at alle de parametre, som han holder øje med, står bedst i forhold til hinanden. Og det vigtigste parameter for ham er verdensmissionen. Da apostlen Peter skulle begrunde, hvorfor Jesus endnu ikke var kommet igen, sagde han: “… han vil, at ingen skal gå fortabt, men at alle skal nå til omvendelse” (2 Pet 3,9).

Jeg kan ikke vide, hvordan Guds regneark ser ud, når det gælder tidens fylde. Men jeg ved, at 2018 bragte os et år nærmere, og jeg vil tro, at 2019 også vil blive et spændende år for alle, der følger Jesu opfordring til at lære af figentræet:

»Lær denne lignelse af figentræet: Når dets grene bliver bløde og får blade, ved I, at sommeren er nær. Sådan skal I også vide, når I ser alt dette, at han står lige for døren!« (Matt 24,32-33).

Det sker snart

Bibelen slutter med nogle løfterige ord, der blandt andet afslører, at Guds opfattelse af ordet “snart” ikke helt stemmer med vores:

Og Ånden og bruden siger: »Kom!« Og den, der hører, skal sige: »Kom!« Den, der tørster, skal komme, og den, der vil, skal få livets vand for intet … Han, der vidner om dette, siger: »Ja, jeg kommer snart.« Amen, kom, Herre Jesus! Herren Jesu nåde være med jer alle! (Åb 22,17-21).

Aldrig vil jeg glemme den følelse af lykke, skrev Kaj Munk i en adventsprædiken, hvor han fortalte om en oplevelse i sin have.

I en prædiken til 2. søndag i advent over Luk 21,25-26 skrev præsten Kaj Munk om Jesu genkomst: “Hvordan skal det gå til? Ingen Shakespeare har fantasi til at tænke sig det. Men Gud er jo også større end Shakespeare. Det er mig nok at tro på, at det skal gå til.

For en 15-16 år siden stod jeg en perlende sommermorgen i min have, aldeles fortabt i livets dejlighed. Da hørte jeg på én gang en underlig tone i luften, og jeg tænkte: Det skulle dog vel aldrig være Herren, der kommer igen?

Det viste sig nu senere, at redningsbåden ved havet holdt øvelse, og det var en raket, der var fyret af. Men jeg hverken lo ad mig selv eller skammede mig. Jeg havde fået noget at vide om mig selv, jeg var glad for.

Og aldrig vil jeg glemme den følelse af lykke, der greb mig ved muligheden for, at det kunne være ham selv. Skønnere syntes jeg ikke, den skønne sommermorgen kunne krones.”

Dyrets mærke

Dette citat er den bedste adventshilsen, jeg har læst uden for Bibelen. Jeg fandt den frem forleden, hvor jeg fik en mail fra én, der åbenbart følger denne blog. Hun henviste til en amerikansk hjemmeside, hvor de havde koblet implantering af en mikrochip i hånden sammen med profetien om dyrets tal. Ideen med mikrochippen er, at man kan identificere sig selv ved hjælp af den. Med tiden kan den fungere som, sygesikringsbevis, kørekort, adgangskort, dankort, nøglekort osv.

Jeg har leget lidt med en lignende tanke i “Om lidt – Roman fra en ikke så fjern fremtid”, hvor jeg går ud fra Dankortet og ikke en mikrochip. Men jeg tror egentlig ikke, vi skal tænke så konkret og teknisk om dyrets mærke.

Lad os løfte hovedet

Men tilbage til mailen. Hun spurgte, om ikke vi skulle være bekymrede, for det kan jo være begyndelsen på trængslerne og et tegn på, at Jesus snart kommer igen. Jo, når trængslen øges, bliver det sværere at leve som kristen, og det kan da godt give grund til bekymring. Millioner af kristne andre steder i verden kan tale med om, at det ikke er rart at blive diskrimineret, tortureret og dræbt, fordi man bekender Jesu navn.

Men på den anden side lægger Jesus op til noget andet end bekymring, når han i slutningen af sin profeti om tegnene siger:

“Men når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig” (Luk 21,28).

Lad og gøre, som Jesus opfordrer til, og løfte hovedet i glad forventning. Lad os spørge som Kaj Munk: “Det skulle dog vel aldrig være Herren, der kommer igen?”