Hvem var skyld i, at Jesus blev korsfæstet? Ifølge antisemitterne var det jøderne, og de kalder dem derfor Kristus-mordere. Det skete også i denne påske. Men hvem havde i virkeligheden skylden for korsfæstelsen?
I denne påske blev vi desværre igen mindet om, at jødehadet stadig lever i vores samfund. Den antisemitiske bevægelse Nordfront lavede atter hærværk mod en jødisk gravplads. En del af muren omkring gravpladsen i Aalborg blevet sprøjtet til med rød maling. Det samme sted er tidligere blevet overmalet med ordet »Jude«.
Muren bærer på dette sted en indskrift på hebraisk og dansk, hvor der står:
I, der ligger i jorden, skal vågne og juble. For din dug er lysets dug.
Esajas 26,19
Det hører med til tegnene i de sidste tider, at Guds udvalgte folk skal forfølges. Det gælder den kristne menighed, men jeg tror også, at det gælder jøderne. Vi skal derfor ikke undre os, når det sker. Det er en del af kampen mellem Gud og Djævelen. Jo mere vi nærmer os Jesu genkomst og den endelig dom over Djævelen, jo mere vil han rase, mens han desperat søger at hindre flest muligt i at få gavn af Guds frelsesplan.
Kristus-mordere
Jeg holder meget af Daniel Silvas’ spændende krimier om den jødiske Mossad-agent Gabriel Allon. I »Den hemmelige orden«, som er udkommet for nylig, fylder det en del, at en af romanens personer argumenterer for, at antisemitismen har sin baggrund i Det Nye Testamentes påskeberetning. Der står nemlig, at Pilatus vaskede sine hænder og sagde: »Jeg er uskyldig i denne mands blod. Det bliver jeres sag.« Og så svarer de forsamlede jøder: »Lad hans blod komme over os og vore børn!« (Matt 27,24-25).
Det er rigtigt, at kirken i sine ulyksalige antisemitiske kampagner har brugt disse ord som baggrund for at kalde jøderne for Kristus-mordere. Men hvis man beskylder Bibelen for at være antisemitisk, overser man rigtig mange ting. Man kan dog med en vis ret diskutere, om de jødiske ledere eller Pilatus (eller måske begge parter), skal have skylden for det justitsmord, der førte til Jesu henrettelse, men man kan naturligvis ikke give et helt folk skylden for noget i den forbindelse.
Hvis vi endelig skal have placeret skylden, så lad os høre Jesu mening:
Inden Pilatus vaskede sine hænder, sagde han til Jesus: »Ved du ikke, at jeg har magt til at løslade dig og magt til at korsfæste dig?« Jesus svarede ham: »Du havde ikke nogen som helst magt over mig, hvis ikke det var givet dig ovenfra« (Joh 19,10-11).
Hvis ikke Jesus frivilligt var gået i døden, kunne ingen mennesker have korsfæstet ham. Magten til at korsfæste Jesus blev givet ovenfra. Hvis vi endelig skal placere ansvaret for Jesu korsfæstelse, så ligger det ifølge Jesus hos Gud.
Mel Gibsons vidnesbyrd
Skuespilleren Mel Gibson var instruktør og løste flere andre opgaver på filmen »The Passion of the Christ«, og så optræder han ét sted i filmen. Vi ser nemlig hans hånd, som svinger hammeren, det driver naglerne gennem Jesu hænder. Med denne detalje ønsker Gibson at sige: »Det var min synd, der fik Jesus til at ofre sit liv.« Det må vi alle sige, og det er det, der ligger i Paulus’ ord: »Ham, der ikke kendte til synd, har [Gud] gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham« (2 Kor 5,21). Det var vores synd, der drev Jesus til døden. Eller måske er det endnu mere præcist at sige, at det var Jesu kærlighed til os, der naglede ham til korset.
Han gør alting nyt
Da jeg i påsken genså »The Passion of the Christ«, fik jeg øje på en ting, som jeg tidligere har overset. Et sted i løbet af den grusomme og meget langstrakte tortur af Jesus (Mel Gibson sparer bestemt ikke på noget i den forbindelse), så siger Jesus: »Jeg gør alting nyt!« Det er et citat, som er hentet fra Johannes’ Åbenbaring kapitel 21, der handler om den nye jord og Det ny Jerusalem. Er det ikke ret malplaceret at tage nogle ord, som er sagt af ham, der sidder på tronen, og lægge dem i munden på ham, der har givet afkald på alt?
Nej, der er nærmest genialt, for Jesu frivillige pine og død langfredag er selve grundlaget for, at han ved sin genkomst kan sige: »Se, jeg gør alting nyt« (Åb 21,5).