En række ord siger noget om, hvad Jesu genkomst vil medføre. De er samtidig med til at forklare, hvad opstandelse er.
I forbindelse med min undervisning har jeg flere gange brugt en liste over ord, der i Det nye Testamente bruges som betegnelse for Jesu genkomst. Listen ser sådan ud:
Luk 21,28: … ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig
Matt 19,28: Ved verdens genfødelse, når Menneskesønnen tager sæde på sin herligheds trone
ApG 3,21: … han skal bo i himlen, indtil de tider kommer, da alt det genoprettes, som Gud fra fordums tid har forkyndt
Rom 8,21: … skabningen selv vil blive befriet fra trældommen under forgængeligheden og nå til den frihed, som Guds børn får i herligheden.
2 Pet 3,13: Men efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed bor.
Taget ud af deres sammenhæng (tjek selv sammenhængen), ser listen sådan ud:
- forløsning
- verdens genfødelse
- genoprettelse
- befriet fra trældommen
- frihed i herligheden
- ny himmel og ny jord
De seks betegnelser samles smukt i en udtalelse, der ved genkomsten siges af ham, der sidder på tronen: »Se jeg gør alting nyt« (Åb 21,5).
Seks helt almindelige ord. Men hvad betyder alting, når det står i denne sammenhæng? Det betyder naturligvis det hele – alt det, som findes i forvejen. Vi skal opstå, og det skal skaberværket også.
Vi tror på, at Jesus opstod i et herlighedslegeme med kød og knogler, og at vi i opstandelsen skal få skikkelse som hans herliggjorte legeme.
Men han sagde til dem: »Hvorfor er I rystede, og hvorfor kommer der tvivl i jeres hjerte? Se på mine hænder og fødder – det er mig. Føl på mig og se; en ånd har ikke kød og knogler, som I ser, jeg har.« (Luk 24,38-39)
Han skal forvandle vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme med den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt. (Fil 3,21)
Glædelig påske!