I adventstiden har kirken fokus på Guds opfyldelse af sine løfter. Det peger på Jesu første komme julenat, men det peger lige så meget på hans genkomst. For en kristen er det noget godt, der sker den dag.
Da jeg arbejdede med bogen “Han gør alting nyt – de sidste tider, Jesu genkomst og den nye jord”, blev det klat, at der skulle være et kapitel om alle de mange steder i Bibelen, hvor Jesu genkomst berøres. Det viste sig at være rigtig mange steder.
Fire stikord
Undervejs dukkede der nogle stikord op, som på forskellig vis siger noget om, hvad Gud har planlagt ved genkomsten – udover at der sker en dom. Slå selv efter og tjek, om ikke det er rigtigt, at disse fire bibelsteder handler om Jesu genkomst:
… ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig (Luk 21,28)…. ved verdens genfødelse, når Menneskesønnen tager sæde på sin herligheds trone … (Matt 19,28).
… han skal bo i himlen, indtil de tider kommer, da alt det genoprettes, som Gud fra fordums tid har forkyndt (ApG 3,21).
… skabningen selv vil blive befriet fra trældommen under forgængeligheden og nå til den frihed, som Guds børn får i herligheden (Rom 8,21).
Med disse fire citater ser listen med stikord sådan ud:
– forløsning
– verdens genfødelse
– genoprettelse
– befriet fra trældommen
De fire stikord handler om noget, der sker med det, som findes i forvejen. Efter dommen tager Guds menighed bolig på den nye jord sammen med Gud (Åb 21). Det er ikke en anden jord, som Gud skaber til den tid, men det er den nuværende i en ny og renset skikkelse – forløst, genfødt, genoprettet, befriet fra trældommen.
Peter forklarer, at lige som Gud engang rensede jorden ved vand, vil han ved Jesu genkomst rense den ved ild (2 Pet 3,5-7 og 13). Ilden renser meget mere effektivt, derfor bliver den kommende renselse den sidste.
Alting bliver nyt
De fire stikord samles på smukkeste vis i ordene fra ham, som sidder på tronen: »Se, jeg gør alting nyt!« (Åb 21,5). Fem helt almindelige ord med en altomfattende betydning, når de sættes sammen på denne måde. Alting betyder ganske enkelt det hele. Det, som findes i forvejen.
I Paradis (1 Mos 1 og 2) var alting nyt. Før syndefaldet var verden stadig ung og frisk. Det er ikke uden grund, at visionen af den nye jord har visse ligheder med Bibelens to første kapitler (Åb 22,1-5).